2282 3535 sonny@sonnyside.dk

 

Street Attack 2017 i Silkeborg var mega fedt.

Der var super god stemning, lækker hip hop musik i gaden og alt muligt street gøgl, flinke mennesker og god mad over det hele, whats not to like?

Jeg havde min kæreste, vores 2 drenge på 7 og 10 år med, sammen med deres veninde og vi hyggede os alle sammen rigtig meget. Jeg var lidt usikker på at tage især min kæreste med, men hun var også ret vild med stemningen, så det må siges at være en success, jeg tænker vi snupper arrangementet i Aarhus igen, når de når så langt.

Du kan tjekke Street Attack 2017 på Facebook her

Ungernes Favorit på Street Attack var Parkour

Ungernes favorit ting på Street Attack i Silkeborg var klart Parkour delen. Det var imponerende at se opvisningen og ungerne havde det sjovt med at lege på Parkour stativet bagefter.

Min favorit – Graffiti med Swarm og Virvar

Graffiti er en af de ting, jeg har været helt vild med, siden jeg var knejt. Jeg har tegnet det en del gennem tiden, men jeg kom aldrig rigtig i gang med Spray cans, så nu har jeg købt nogen og er gået igang. Jeg fik lidt tips og tricks af Swarm og Virvar og jeg hev faktisk grejet frem da vi kom hjem, fordi jeg i dén grad var inspireret!

Tjek Swarm her og Virvar her

Breakdance battles

Det var også rigtig fedt at se, og det kunne fastholde ungerne. Den mindste gik straks igang med øve moves, da vi kom hjem 🙂

Skate konkurrence

Jeg fik nogle gode skud af Skater drengene, jeg må indrømme at jeg især var imponeret over den helt unge gut, han blev simpelt hen ved og ved.

Der skete selvfølgelig mange flere ting og vi fik også lækker mexicansk mad.

Tjek billeder fra dagen herunder.